Lystig og ligefrem : Andersens allitterationer

Som titlen angiver, er det H.C.Andersens bevidste brug af bogstavrim, der er bogens tema. Møllehave opdagede denne stilistiske teknik, da han (med påfaldende lethed, nemlig) lærte flere afeventyrene udenad. Enhver, der har læst f.eks. et stilistisk mesterværk som Vinden fortæller om Valdemar Daae og hans Døttre, må være opmærksom på, hvor raffineret Andersen kunne anvende (også)alliterationen i sin fortællekunst. Men Møllehave går nu videre og søger at påvise, at dette stilistiske træk ikke blot går ind i sproget og støtter f.eks. mnemoteknisk men også kan fåkonstituerende konsekvenser for selve handlingen: det ene ord tager så at sige det andet. Han bruger som eksempel bl.a. Den standhaftige Tinsoldat, tæl K'erne i dette citat (Møllehave bruger Erikog Estrid Dals moderniserede Andersen-udgave, hvilket jeg så følger) og se, hvordan de så at sige nødvendiggør kanarie-fuglens indtræden: "Nøddeknækkeren slog kolbøtter, og griffelen gjorde kommerspå tavlen; det var et spektakel, såkanariefuglen vågnede og begyndte at snakke med, og det på vers". Det er en god opdagelse, den begejstrede andersenianer her har gjort; han trækker også andendigtning (Benny Andersen, Halfdan Rasmussen m.fl.) med ind i bogen, der kan anvendes som f.eks. Møllehaves H.C.Andersens salt, 1985.

Read the full assessment