Books / fiction / roman

Målløs


Description


Selvbiografisk roman af den belgiske forfatter og dramatiker Tom Lanoye, som fortæller sin historie med udgangspunkt i sin elskede mors slagtilfælde og senere død.

Reviews (5)


The libraries' assessment

d. 7. Dec. 2011

By

By

Lone Hjerrild Jensen

d. 7. Dec. 2011

Romanen handler om forfatteren selv, hans barndom og opvækst og om hans elskede mor, som i en høj alder mistede stemmen ved et slagtilfælde og senere døde. Tom Lanoye er dramatiker fra Belgien og er fra 1958. Bogen vil muligvis have et publikum blandt trofaste læsere af biografier i forklædning.

Bogens titel indikerer, at man er meget forbavset - eller uden mål. Det er, hvad forfatterens mor er, da hun rammes af et slagtilfælde, mister stemmen og mister retning i sit liv. Men hendes familie er også stumme - af forundring over, at deres stærke mor, familiens anker og dynamo, pludselig bliver som en fremmed. Det er bogens omdrejningspunkt, og det er fra det centrum, familiens historie udfolder sig, set ud fra sønnens synsvinkel. Som en bevægende hyldest rekonstruerer forfatteren sit liv med en mor, en karismatisk kvinde, der også var amatørskuespiller, og som han nærede stor ømhed for, og som var styrende i hans liv. Sproget er veloplagt, beskrivende indtil mindste detalje.

Dette er den første roman på dansk af den belgiske forfatter og dramatiker Lanoye. Et af hans stykker blev opført i Kbh. i 2011 af Holland House. Han har en del værker bag sig i hjemlandet.

Bogen beskriver en søns store beundring for sin mor - meget detaljeret, grundigt og med en meget langsom handling. Lanoye er anerkendt i Belgien, og hans bog er blevet vel modtaget der. Spørgsmålet er, om han vil have lige så stor appel i Danmark, når man ikke kender hans stykker og hans person.


litteratursiden.dk

d. 23. Jan. 2012

By

By

Marianne Träff

d. 23. Jan. 2012

Hvornår har du sidst læst en belgisk roman? - Her har du chancen, 'Målløs' gør dig målløs over, hvor smukt det er muligt at skrive. Forfatter og dramatiker, Tom Lanoye, er både berømt og elsket i sit ...


Politiken

d. 20. Jan. 2012

By

By

Marie Tetzlaff

d. 20. Jan. 2012


Jyllands-posten

d. 27. Jan. 2012

By

By

Johnny Harboe

d. 27. Jan. 2012