Books / fiction for children / gå på opdagelse

Måneskinsnatten : en eventyrlig findebog


Description


Billedbog. På en måneskinsnat bliver værelset pludseligt levende. Følg med katten Felix rundt i huset og byen og se om du kan finde de forskellige genstande, der gemmer sig rundt om på billederne.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 4. Sep. 2013

By

By

Signe Rugtved Andersen

d. 4. Sep. 2013

Meget flot og anderledes findebog, der anbefales til nysgerrige børn fra 3-7 år, som et mere kunstnerisk alternativ til fx "Holger"-bøgerne. Forsiden viser et af de smukke billeder fra bogen og giver således en fin forsmag på hvad der venter læseren.

På en måneklar nat har alt i huset på magisk og drømmeagtig vis forandret sig fra vanlig tilstand. Køkkenet befinder sig pludselig under vand, trapperne bevæger sig og dyrene kan tale sammen. Læseren inviteres til at følge katten Felix' rejse gennem huset og senere rundt i byen. Vi besøger en række stemningsfyldte verdener, der i bogen udfolder sig på dobbeltsidede opslag, blandt andet en labyrint, et slikland og en uhyggelig marskandiserbutik. Ledetråde i teksten opfordrer læseren til at finde en række genstande, som gemmer sig på de detaljerige billeder. Ind imellem stilles der også spørgsmål, som kan give anledning til refleksion over billedernes indhold og betydning. Der er således lagt op til timevis af fordybelse og hygge, mens man nyder forfatteren og modelleringskunstneren Akemi Yamagatas smukke dioramaer.

Vi har mange findebøger på biblioteket, men denne adskiller sig i både væsen og form fra for eksempel "Flunker"- og "Holger"-bøgerne.

Skøn og fantasifuld findebog med smukke dioramaer, der gemmer på mange detaljer og genstande, som læseren skal finde. Findebøger er altid populære, og denne smukke bog vil helt sikkert glæde de små detektiver og deres forældre.