Books / fiction for children / roman

Måneulven Luna


Description


Fantasy. Taladon er vendt tilbage, men til Toms skræk er hans far et spøgelse. For at frelse ham må Tom bekæmpe monstrene og samle stykkerne fra Avantias splintrede amulet.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 20. July 2011

By

By

Ulla Møller

d. 20. July 2011

De 9-11-årige drenge, der elsker letlæst fantasy og kender universet fra de foregående bind i Monsterjagten, vil også være glade for denne nye beretning om Tom og Elenna og deres nærmest endeløse kamp mod monstre. Det flotte omslag skal nok lokke både nye og gamle læsere til.

Bogen er den fjerde i seriens fjerde række og nr. 22 af i alt 60 titler fordelt på 10 rækker. Taladon er vendt tilbage, men til Toms skræk er hans far et spøgelse. For at frelse ham må Tom bekæmpe monstrene og samle stykkerne fra Avantias splintrede amulet. Monstrene lever i Det forbudte Land i Avantias østlige del. Om natten bliver Den døde Skov, han skal passere for at nå frem, indtaget af vilde dyr, der er styret af Lunas dødbringende trolddomskraft. Handlingen, der er skåret over samme læst som seriens øvrige titler, rummer en vis elementær spænding. Bogen har en god åben typografi, der gør den let at læse, og de mange simpelt udførte illustrationer fremmer læsningen.

Jakob Weinreichs serie Monsterjægerne har samme målgruppe og samme tema. Serien Scream Street handler også om at samle relikvier for at udfri sin familie.

Serien er populær og efterspurgt i børnebiblioteket. Denne nye titel føjer sig fint til de øvrige, og naturligvis hænger dedikerede fans på.