Måske

Titlen på Dennis Jürgensens nyeste bog antyder en lille finte med ordet måske. Forstavelsen »må« er konsekvent sat i kursiv, hvilket giver selve ordbilledet en dobbelttydighed, der peger iretning mod noget, som kan blive virkelighed i en nær fremtid. Og det er da også forskellige bud på et fremtidigt samfund, som er Dennis Jürgensens ærinde i de tre noveller, bogen består af. I denførste og til tider meget morsomme fortælling drejer det sig om en ret så ufrivillig organdonation. Skylder man i skat, kan man afdrage med brugbare organer. De to øvrige noveller er mere alvorligei tonen, selv om titlen på den ene, 'Klonede dage', antyder noget andet. Et forældrepar mister deres eneste barn ved en drukneulykke og hvad er mere oplagt end at opspore en klonet udgave. I densidste fortælling er det fremtidige samfund nu i stand til at fremstille androider, der ligner og fungerer fuldstændigt som mennesket. De kan bl.a. bruges som forsøgskaniner i forbindelse medbekæmpelsen af psykiskelidelser, nu da alle fysiske sygdomme stort set er afskaffet. Dennis Jürgensens bud på fremtiden er både underholdende og tankevækkende og kan udmærket bruges når og hvisfremtidige samfund tages op til debat i de store klasser, men den er såmænd også god til ren og skær underholdning for elever fra omkring 14 år.

Read the full assessment

D.J. har endnu en gang skiftet genre, og denne gang er han vokset med sine læsere. Måske er en novellesamling med 3 fremtidsfortællinger i spændingsgenren. De er dramatiske men ogsårealistiske og samfundsdebatterende. Alle tre historier foregår i en relativ nær fremtid. Teknologien og især lægevidenskaben er nået langt på godt og ondt, men værst er, at befolkningen erkontrolleret og overvåget. I 'Den Blå Service' må en 35-årig mand afdrage sin skattegæld ved at betale med sine organer, og i desperation bliver han morder. I 'Klonede Dage' har et ungt ægteparmistet et barn ved en drukneulykke. Der findes muligvis en klon af barnet, så han kan genfødes. I 'Jeg gør dig ingenting' har androider overtaget alt surt arbejde, men laves der også androider, derligner mennesker fuldstændigt? Historierne er velkomponerede og skrevet i et let uhøjtideligt hverdagssprog fuldt af rappe replikker. Gyset kan minde lidt om det i Stephen King. Man håber på enhappy end, men sandheden og slutningener grum og ubarmhjertig. D.J. har forsøgt sig med en ny genre, og det har han gjort ganske godt. Det er en god underholdende spændingsbog især for voksne, menogså for de mange unge D.J. fans fra 13 år.

Read the full assessment