Flot trin-for-trin kogebog, der er udviklet til voksne med særlige læringsforudsætninger, fx udviklingshæmning eller autisme. Bogen kan imidlertid også fint anvendes i børnefamilien eller skolekøkkenet, ligesom den vil være en god hjælp for køkkennovicen.
Bogen er udviklet i et samarbejde mellem Karisefonden og kogebogsforfatteren Tina Scheftelowitz. Her finder vi 30 opskrifter på hverdagsmad, fx lasagne, tarteletter og salater, foruden anvisning på kogning af pasta, kartofler og ris. Hver af bogens opskrifter indledes med en kort tekst og et billede af den færdige ret, samt angivelse af tidsforbrug og hvilket antal personer retten er tiltænkt. Herpå følger billeder af hhv. ingredienser og nødvendige redskaber, og retten gennemgås derpå trin for trin ved hjælp af piktogrammer. Forrest indholdsfortegnelse, bagerst register, samt nyttig viden om fx hygiejne, indkøb og opbygning af basislager. Bogen har spiralryg.
Kogebogen fremstår gennemarbejdet, overskuelig og visuelt indbydende. Man har prioriteret sunde råvarer og bæredygtighed og bogens anvisninger er lette at følge og forstå.
I Billedkogebogen - trin for trinDen store Mad for begyndere og Den store Mad for begyndere ledsages alle tilberedningens trin af fotos, hvilket gør bøgerne oplagte til voksne med læse- og overbliksvanskelighederI Billedkogebogen - trin for trin og ledsages alle tilberedningens trin af fotos, hvilket gør bøgerne oplagte til voksne med læse- og overbliksvanskeligheder.