Books / nonfiction / mønstre

Made with love : spring ud i strik og hækling med en olympisk guldvinder


Description


Sprælske og farverige unisex strikke- og hækleprojekter. Bogen kan bruges af nybegyndere og let øvede.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 22. Sep. 2023

By

By

Louise Urban Andersen

d. 22. Sep. 2023

Sprælske og farverige unisex strikke- og hækleprojekter. Bogen kan bruges af nybegyndere og let øvede.

Tom Daley er en britisk udspringer, der i 2021 vandt guld ved OL. Han blev dog kendt i strikkeregi, fordi han mellem konkurrencerne kunne spottes med strikketøj i hænderne for at opnå mindfulness. Han har nu valgt at dele sin passion for strik og hækling med fokus på, at alle modeller er unisex for inklusionens skyld. I bogen er der guide til, hvordan du kommer i gang med at strikke og hækle, vælger den rigtige størrelse og hvordan strikkefastheden overholdes. Der er en gennemgang af garntyper og hvilket udstyr, der skal bruges for at komme i gang med at strikke/hækle. Herefter følger strikkeskole med fx opslagsmetoder, masketyper og aflukning. Det samme gør sig gældende med en hækleskole i midten af bogen. Der er gode råd til at læse diagrammer, fejlfinding og montering. Hernæst følger 30 opskrifter på projekter, der dækker over bl.a. halsedisse, balaclava og poncho. Der er også opskrifter på tilbehør til boligen, fx urtepotteskjuler, patchworktæppe, indkøbsnet og puder. Alle opskrifter er mærket med sværhedsgraden "Let" eller "Let øvet".

Indbydende bog, der har udførlige instruktioner, så nybegyndere kan komme i gang med de farverige projekter i bogen. Tom Daley har god stil og forstår at mixe farver og stilarter på nye måder, mens han fokuserer på håndarbejdets meditative effekter.

Om mindful strikning findes bl.a. Strik en pause.