Books / fiction for children / roman

Madsen & Marley - modets amulet


Description


Drengen Madsen og pigen Marley tager på en spændende og eventyrlig rejse til Thailand for at finde en amulet, som kan styrke ens mod. Undervejs får de nye venner og lærer mere om buddhisme og det thailandske samfund.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 12. Oct. 2017

By

By

Lone Rahbek Christensen

d. 12. Oct. 2017

Eventyrlig og spændende bog om to venner som tager til Thailand for at finde en magisk amulet. Højtlæsning fra 7 år og selvlæsning fra 9 år.

Drengen Madsen og pigen Marley tager ved hjælp af tankens kraft på en eventyrlig rejse til Thailand for at finde en amulet, som kan styrke ens mod. Undervejs får de nye venner og lærer mere om buddhisme og det thailandske samfund. Forfatter Katja Bøggild-Qwist har skrevet yderligere 6 bøger for børn, og de fleste handler om selvværd. Jakob Kramer har illustreret bogen, og han har også illustreret mange andre børnebøger. Lix er 26.

Bogen er spændende og letlæselig, og den giver et godt indblik i thailandsk kultur. De mange velmente budskaber om bl.a. at finde sit eget mod og "omfavne menneskets forskellighed" og om glæden ved venskaber sinker dog ind imellem handlingen. Der er ordforklaringer undervejs, men nogle er ikke helt vellykkede. Ordet "munk" forklares bl.a. med ordet "cølibat", som er noget sværere at forstå. Sproget er ind imellem lidt klodset, fx "For selv om de begge var våde, var det ingenting i forhold til de andre, som var mindst lige så våde, hvis ikke mere". Illustrationerne er en smule stive og anonyme, men de supplerer handlingen fint.

Bogen minder i layout og sværhedsgrad om Peter Gotthardts serie "Elverdronningens riddere", som dog er mere gennemført. Der findes ikke tilsvarende romaner om thailandsk kultur.