Books / fiction for children / roman

Magiske huler


Description


Stenalderpigen Ala og jægerne fra hendes stamme redder Pop, Manke og Pind fra en flok glubske huleløver. Kan pigerne gøre gengæld?

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 20. Oct. 2009

By

By

Kirsten Thorning Thagaard

d. 20. Oct. 2009

To nye bøger med lix 20 i serien Det fortryllede slot for de 9-11-årige, der kan lide at læse om spænding, mystik og "gamle dage".

Hver bog er bygget over samme skabelon: De tre piger kommer ind i det samme hus, kaldet Slottet, hvorfra de kommer videre ind i et univers i forskellige tidsaldre. Bøgerne slutter med et kort faktuelt afsnit om det historiske tema. I Magiske huler kommer pigerne til stenalderen, hvor de møder nogle glubske huleløver, men bliver reddet af nogle hulefolk. I Kejserens slave drejer det sig om romerriget, hvor pigerne møder en slavedreng, der tjener kejseren. Drengen bliver uskyldigt dømt til døden, men pigerne forsøger at redde ham. Læseren får et godt indblik i livet omkring den romerske kejser. Sprogligt fungerer bøgerne fint med temmelig meget dialog. De mangategneserieagtige tegninger er i sort-hvide undtagen forsiden, der signalerer spænding og action.

Bøgerne kan sammenlignes med serien Det magiske hus i træet.

To overkommelige bøger til fritidslæsning for de mange 9-11-årige, der holder af spænding, mystiske hændelser og af at læse serier. De historiske temaer kan være med til at vække den historiske interesse hos læseren.