Books / fiction for children / roman

Magiske Mia


Description


Mia og Sara finder en mystisk gammel bog om magi. Vil det med hvid magi lykkes dem at "stjæle Runes hjerte" og gøre ham varm på Mia?

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 7. Apr. 2006

By

By

Kirsten Thorning Thagaard

d. 7. Apr. 2006

Dorte Roholte har skrevet flere letlæsningsserier, bl.a. Fie-bøgerne. Denne spændende bog, som er den første i en ny serie henvender sig primært til piger fra 3. klasse (9 år). Mia og hendes veninde Sara finder en mystisk gammel bog på deres støvede skolebibliotek! Bogen viser sig at være en vejledning i brug af hvid magi. Mia er varm på Rune fra klassen ovenover, og pigerne forsøger ved hjælp af magi at "stjæle hans hjerte". Det lykkes næsten, men i mellemtiden får Mia et godt øje til Pelle fra klassen. I letlæsningsbogen indgår både en lille snørklet tekst fra den gamle bog og en sms. Bogen består af ti små kapitler med overskrift. De farvede illustrationer af debutanten Klaus Pelle har tydelig manga-inspiration og vil virke appellerende på målgruppen. Der er både helsides og mindre tegninger. De mange illustrationer bærer på fornem vis læseren gennem historien, idet de både understøtter og udvider teksten. Omslaget og bagsideteksten passer fint til indholdet. Der er udarbejdet opgaveark, som kan downloades på forlagets hjemmeside. Lækkert layout og fin læseoplevelse.