Books / nonfiction

Magtens kartografi : Foucault og Bourdieu


Description


I en kombination af tekst og illustrationer beskrives det centrale i Michel Foucaults (1926-1984) og Pierre Bourdieus (1930-2002) filosofier om magten i alle dens former.

Reviews (1)


The libraries' assessment

2006

By

By

Martin Hjelmborg

2006

En ny form for fagbog har set dagens lys. Bogen forener en faglig tekst (Anders Fogh Jensen) med kunstnerisk/grafiske baggrundsillustrationer på samtlige sider (Rasmus Svarre Hansen, der udviklede konceptet). Bogen handler om Foucault og Bourdieu, de to franske filosoffer, hvis livsværker netop bestod i at afdække magten i alle dens synlige og usynlige former. Begges pointe er, at der trods al moderne frigjorthed aldrig er blevet mindre magt og dominans i vores kultur. Den er omformet til at vi selv skal ville det, magthaverne vil have os til. Fogh Jensen har skrevet en forbilledlig enkel, letlæselig og forståelig beskrivelse af det centrale i de ovennævnte herrers filosofi, som ellers er temmelig hardcore læsning. Sammen med baggrundsillustrationerne, der alle har relevans til det, der står på siden, gør dette bogen til et must for alle uddannelsessøgende, der skal læse om emnet, idet illustrationerne også gør teksten lettere at huske for læseren (redundans). Også for filosofistuderende på gymnasier og som intro-læsning for universitetsstuderende. Indhold, biografi om forfatterne samt Foucault og Bordieu (kort), samt litteraturliste (dansk, fransk).