Hotel Bella Donna holder en gigantisk åbningsfest og du er inviteret til sang, dans og romantik. Musical, der henvender sig til alle Abba-fans. Men måske primært kvinder fra 14 år.
I anden del af musicalsuccessen Mamma mia! drager vi tilbage i tiden, hvor en ung Donna rejser ud i verden for at finde sig selv, sin skæbne, en masse oplevelser og selvfølgelig kærligheden. Mødet med den fantastiske ø Kalokairi og ikke mindst de tre lækre fyre, Bill, Sam og Harry får en enorm indflydelse på Donnas liv, og med datteren Sophie i maven, beslutter hun sig for at åbne et hotel på det paradisiske sted. Mange år senere er Donna alt for tidligt gået bort og har efterladt Sophie med ansvaret for hotellet. Heldigvis får hun hjælp af The Dynamoes, sine 3 fædre og ganske uventet sin pulverheks af en mormor.
"Here we go again" er filmens undertitel og det er egentlig meget rammende, for både cast, scenografi, musik og historie er langt hen ad vejen den samme som i første film. De unge sangere gør det bedre end det oprindelige cast, men det hele er så poleret og perfekt, at det aldrig rigtigt rører, men mest føles som overdramatiseret teater.
Der er kommet en del storladne og flotte musicalfilm de seneste år. Gode bud er The greatest showmanLa La Land og La La LandDer er kommet en del storladne og flotte musicalfilm de seneste år. Gode bud er The greatest showman og .