Film / fiction / komedier

Mammas pojkar


Description


Tvillingerne Oden og Thor elsker heavy metal og bor i en lille svensk flække. De er 35 år gamle, har aldrig løsrevet sig fra deres mor som er præst og pludselig forelsker de sig i den samme kvinde.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 18. Apr. 2013

By

By

Jacob Holm Krogsøe

d. 18. Apr. 2013

Mammas pojkar er en letbenet og ujævn svensk komedie, med træk fra folkekomedien. Desuden kunne man anbefale den til fans af heavy metal-genren.

De to tvillinger Oden og Thor er glødende heavy metal-fans, som nærmest er besatte af det canadiske band Ludor. De er 35 år gamle og er aldrig kommet videre fra den lille svenske flække, hvor deres mor er præst i en kirke med en meget lille menighed. Da en tilflytter køber det outlet, hvor Oden og Thor arbejder, vendes der op og ned på alt: Tvillingerne fyres og snart bliver de forelsket i den samme pige mens deres mor begynder at gå i opløsning. Som idé lyder det ganske sjovt, men desværre er plottet papirstyndt og kan slet ikke bære en hel spillefilm. Filmen har dog fine replikker, nogle spøjse personer og enkelte sjov optrin. Men som helstøbt komedie fejler den, da de gode ideer ikke følges til dørs og derved lades de herlige hovedpersoner i stikken. Filmen er instrueret af Ulf Malmros (ikke i familie med Niels Malmros), som blandt andet har lavet den meget bedre Smala Sussie. På rollelisten vil et dansk publikum kunne kende Tuva Novotny, der i filmen spiller Evil Bitch, fra blandt andet ID:A og Sandheden om mænd.

Der findes flere svenske komedier som er væsentlig bedre en Mommas pojkar og man kunne nævne Englegård, Jalla! Jalla! eller Kops.

De to spøjse hovedroller, og flere sjove replikker, kan ikke redde denne svenske komedie fra at fremstå ujævn.