Books / fiction for children / roman

Man kan ikke sige alt


Description


15-årige Fredes 12-årige lillesøster Sussy bliver brutalt myrdet på legepladsen. Dybt chokeret prøver Frede hjulpet af sin gode ven Jocke at finde frem til baggrunden for mordet.

Reviews (3)


The libraries' assessment

d. 2. May 2001

By

By

Birgit Hald

d. 2. May 2001

Peter Pohl er i børnebiblioteket kendt for sine rigtig gode romaner for børn og unge om væsentlige og svære emner, og denne nye ungdomsroman lever helt op til forgængerne. Den kræver modne læsere fra ca. 14 år; ikke fordi det flot nuancerede sprog er svært at læse, men udgangspunktet for handlingen er et seksualmord på hovedpersonens 12-årige lillesøster Sussy. Stilen er neddæmpet og der er ingen udpenslede detaljer, men der danner sig alligevel ubehagelige billeder på nethinden. Det er den 15-årige Frederik, kaldet Frede, der meget overbevisende og med gode detaljer og fine beskrivelser af de vigtigste personer fortæller historien. Den handler mest om hans forsøg på at forstå hvad der er sket, bearbejde sin sorg og skyldfølelse over ikke at have holdt godt nok øje med S. og finde frem til baggrunden for mordet. Vennen Jocke er ham en god støtte, og til sidst afsløres det at S. og hendes veninder, der har løjet under hele opklaringsarbejdet, har medvirket i børneporno. Undervejs bliver der begået såvel justitsmord som rigtigt mord på to ikke helt uskyldige indvandrerdrenge, mens de meget kyniske og udspekulerede bagmænd har været dygtige nok til at slette alle spor der peger mod dem selv.


The libraries' assessment

d. 2. May 2001

By

By

Erik Boas Pedersen (skole)

d. 2. May 2001

Også i denne bog mestrer PP at skrive meningsfuldt og engageret om en tragisk begivenheds følger. Og bogen har stærkt identiske træk, både på de indre og ydre linier, med forfatterens foregående udgivelse, Når alle lyver, (00/32), som titlerne mere end antyder. Det ubærlige sker for Frederik og hans mor, da hans tre år yngre søster, Sussy, sexmyrdes. To af Frederiks perifere skolekammerater udpeges som morderne, og begivenhederne begynder at udvikle sig, da Sussis tre uadskillelige veninder begynder at afsløre penible detaljer ved hændelsen. Men fortæller de det hele? Frederik bliver part i en sag, der indebærer fremmedhad og børnepornografi af den værste slags. Handlingen strækker sig kronologisk over et halvt år. Igennem Frederiks refleksioner, overvejelser og handlinger, til dels med vennen Jocke, åbenbares vigtige detaljer og det voldsomme følelseskaos han må gennemgå, for læseren. Sagen bliver reelt ikke opklaret, men læseren delagtiggøres i tragediens menneskelige aspekter, journalistikkens gribbetendenser og offentlighedens, især psykologernes, inkompetence. Med sin unikke metode, der veksler mellem det handlingsmæssige og reflekterende og langs ad vejen afslører enkelthederne, fastholder PP læseren i en dybtfølt, medrivende, engageret og samfundskritisk historie, der forenes i indhold og form. Fra 8. kl.


Weekendavisen

d. 15. June 2001

By

By

Ellen Otzen

d. 15. June 2001