På dansk får vi i disse år tydelige beviser for Pablo Nerudas storhed som digter. Først og fremmest kan vi takke den utrættelige oversætter Peer Sibast - Den store sang, Ophold på jorden, Jegbekender jeg har levet - som nu er på spil igen med en antologi over P.N.s sene poesi, udvalgt fra samlinger udsendt gennem digterens sidste tyve leveår. Og Nobelpristalen fra 1971 er trykt her:»Vi må fylde et stumt kontinent til randen med ord og beruset påtage os den opgave at opdigte fabler og give navne«, siger han i denne medrivende og optimistiske tale, hvori han sætter kampen formenneskers værdighed ind som drivkraften bag eksistensen. To år efter styrtede den fascistiske junta Allendes Folkeenhedsregering i grus. Kort tid efter Allendes død, døde også denne store digterog med dem et kort stykke historie i socialismens og frihedens ånd. Digtene her giver mange enestående beskrivelser af kampen for frihed, hele tiden med jeg-personligheden som det afgørendeudgangspunkt. Jeg vil ikkefremhæve enkelte tekster, men slå fast, at udvalget bliver bedre og bedre efterhånden som man vender sig til dig. Ejler Hjort-Westh har illustreret med en række helsidesfotografier. En betydningsfuld udgivelse.