Mandefælden

I Mandefælden fortsætter Fay Weldon sine erindringer i samme sprudlende og overdådige stil, som vi så i Auto da Fay, 2002. Hun fortæller om sit liv som forfatter til reklameslogans, tv-serier og romaner, samtidig med at vi hører om hendes liv med mænd, børn og øvrige familie. Den største grund til at hun begyndte at skrive romaner, var at så kunne hun have styr på, hvad der skete med personerne. Ind i erindringerne har hun flettet en roman om Trisha og Peter. Trisha møder en dag Peter på en trappe, og idet de går forbi hinanden bytter de sjæle, en klar forbedring for Trisha, mens det ikke er så godt for Peter, synes især Peters kæreste Doralee. Peter lever sundt og gør alt det rigtige, mens Trisha er det stik modsatte, hun har prøvet lidt af hvert med hensyn til mænd, stoffer og alkohol. Det kommer der mange overraskende og morsomme situationer ud af, synes jeg. Der er nok mange lighedspunkter mellem Trisha og Fay Weldon, hvor den tydeligste er, at Fay Weldon overhovedet ikke fortryder sine ord og gerninger. Hendes stil er den vante med mange personer fanget lige på kornet, og hendes spidse kommentarer til mænd/kvinders liv og holdninger, og hendes mere og mere feministiske holdninger fornægter sig ikke. Da bogen her slutter i 1976, må der være håb om en fortsættelse.

Read the full assessment