Personlig debatbog for kvinder om at komme godt ud af 20'erne og 30'erne, så livet efter 40 bliver en fest og ikke en jagt på den tabte ungdom.
Skrevet ud fra et feministisk grundsyn, hvor det er sagt farvel til mandehadere, der hellere vil brække en arm på langs end tage en kjole på og velkommen til moderne feminister, der både bruger læbestift og har meget høje hæle på. Forfatteren skriver underholdende om at overleve 20'erne og 30'erne og komme sikkert ind i næste livsfase, hvor det handler om at klare livet med meninger, holdninger, mod og et sexliv i behold. At være en voksen kvinde, der ser virkeligheden i øjnene og ikke lader sig (mere eller mindre selvforskyldt) undertrykke af ægtemanden, De Andre eller de medieskabte ungdomsidealer. Rådet er bl.a. at sige ja til livet og huske på at dyrke de gode kvindefællesskaber.
Julia Lahme er helt fremme i de feministiske stilletter i dette underholdende og tankevækkende manifest, hvor hun med løftet pegefinger og befriende selvironi har nogle vigtige budskaber til voksne kvinder.
Caitlin Morgans Kunsten at være kvindeIkke den slags pige og Lene Dunhams Ikke den slags pige er andre gode bud på moderne feministisk litteraturCaitlin Morgans Kunsten at være kvinde og Lene Dunhams er andre gode bud på moderne feministisk litteratur.