Books / nonfiction for children

Marco Polos rejser på Silkevejen


Description


Om den italienske opdagelsesrejsende, Marco Polo (1254-1324), og hans rejse tværs gennem Asien i 1200-tallet.

Reviews (1)


The libraries' assessment

2008

By

By

Jens Verner Nielsen

2008

Bogen er den første af foreløbig tre bind i en ny serie om opdagelsesrejser. Den retter sig mod børn og unge fra 10-12 år både til oplevelseslæsning og til informationsindsamling.

I otte veldisponerede afsnit med mange underafsnit med dækkende overskrifter fremstilles Marco Polos liv og rejser til og rundt i Østen i slutningen af 1200-tallet. Det er både en biografi og en beskrivelse af tidens samfund og kultur. Brødteksten er i et ligefremt sprog tilpasset målgruppen, men ikke uden fremmedartede navne og usædvanlige begreber. Den er åbent sat i brede blokke overalt brudt af faktabokse på farvet baggrund med god forklaring på ord og begreber og af korte tekster med supplerende oplysninger. Der er 1-2 farvebilleder på hvert opslag. Det er nutidige fotos og gamle illustrationer om emnet. De fungerer fint som supplerende til teksten og enkelte indbyder til fordybelse. Der er kort over ruterne undervejs og afsluttende et stort kort med alle rejserne. Fornuftigt stikordsregister, henvisninger til fem bøger og to webadresser og en årstalsoversigt slutter bogen.

Svenstrups Marco Polo i serien De små fagbøger (02/40) fortæller den samme historie, men meget enklere og rettet mod en yngre målgruppe.

En indbydende og saglig kilde til oplevelse og information for grundskolens mellemtrin også til opgaveskrivning og supplerende læsning til undervisningen. En overskuelig og veltilrettelagt indføring i hvordan et enkelt menneskes liv og handlinger fik indflydelse på sam- og eftertid.



Information and editions