Books / fiction for children / roman

Maresi : historier fra det Røde Kloster


Description


Fantasy. Den 13-årige Maresi lever et trygt og godt liv i Det Røde Kloster, som er et tilflugtssted for piger, der er blevet forfulgt og mishandlet. Men en dag kommer en ny ung pige, Jai, til klosteret, og hun bringer fare og frygt med sig.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 16. June 2016

By

By

Vera Hollerup

d. 16. June 2016

En flot og velskrevet fantasybog for 12-16-årige. Læs om Maresis barske oplevelser i Det Røde Kloster på kvindeøen Menos.

Forfatteren har tidligere fået udgivet fantasybogen Arra. Den 13-årige pige, Maresi ankommer til Det Røde Kloster på øen Menos, der kun bebos af kvinder og piger - mænd har ingen adgang til øen. Alle klostrets piger kommet til øen, fordi de er flygtet fra sult, mishandling og undertrykkelse. Maresi er lykkelig for den sikkerhed og tryghed, klostret giver hende. En dag ankommer en ny ung pige, Jai, til Det Røde Kloster. Hun er flygtet fra sin grusomme far, der har myrdet hendes søster på bestialsk vis. Jai knytter sig hurtigt til Maresi. Men Jai har bragt frygt og fare med sig, og alle i klostret bliver snart sat på hård prøve.

Det er en fantastisk dejlig bog. Handlingen udspilles i et roligt tempo, og spændingen bygges langsomt op til en dramatisk og uventet afslutning. Beskrivelsen af livet i klosteret med de meget specielle ritualer er skildret flot og fyldigt. Maresi er et dejligt bekendtskab, fordi hun rummer så meget og udvikler sig på spændende vis i løbet af fortællingen. Bogen er blid, bevægende, voldsom, indsigtsfuld, gruopvækkende og livsbekræftende.

Man vil sikkert også synes om Tamora Pierces fantasyserie "Magiens cirkel", der handler om fire unge mennesker, der oplæres på en klosterlignende skole, hvor man vil finde frem til deres specielle evner.


Børn & bøger

Årg. 69, nr. 6 (2016)

By

By

Anette Grønholt Andersen

Årg. 69, nr. 6 (2016)