Maria Blegnæb

Af forfatteren er herhjemme tidligere udkommet: Tossehoveder og tørvetrillere. Denne bogs hovedperson, Maria ca. seks år, er lidt syg og må ikke komme ud at lege, og da begge forældre er retengagerede uden for hjemmet, antager de midlertidigt en babysitter til at se efter Maria og hendes lillebror. M. har også en storebror og er altså et rigtigt "midterbarn". Hun er noget af enforsigtigper, stilfærdig til det indesluttede, men ikke desto mindre meget fantasifuld. I bogens begyndelse flytter nye beboere ind i huset overfor - en operasangerinde med sin søn, Seppe, der ernoget speciel, og som ofte optræder kun i underbukser, men altid med motorbriller på - og denne gut spiller en stor rolle i bogen. Førnævnte babysitter er en ældre dame, Gerda, som - efter Mariasmening - ser ud som en rigtig heks, og da hun i sin veludviklede fantasi også synes at ane visse sammenhænge, tager begivenhederne fart - den ene mere vanvittige tildragelse følger hovedkuls efterden anden, og det er bådeskægt og spændende. Det er nok en bog om små børns tanker og iagttagelser fra deres niveau - og den er velegnet for små gode læsere fra omkring ni år - men den har bestemtogså et budskab til de voksne; velegnet som oplæsningsbog for de mindste klasser. Den er velkomponeret uden løse ender, og forf. kommer altid ned på fødderne. S/h ill. og omslag i farver af AnnaHöglund, og den er oversat af Ida Elisabeth Hammerich.

Read the full assessment

Forf. til Tossehoveder og tørvetrillere har skrevet endnu en morsom bog denne gang for de lidt yngre, dvs. højtlæsning fra syv år og selvlæsning fra ti år. Begivenhederne beskrives gennemMarias noget specielle virkelighedsopfattelse. Hun hoster, må ikke komme ud og passes af en ældre dame, som hun er overbevist om, er en heks. Det kommer der mange groteske og meget morsommeepisoder ud af. F.eks. da Maria og vennen Seppe nedgraver husets værdier for at redde dem fra heksen og ikke kan finde dem igen. Mod sin vilje begynder Maria at holde af heksen, og alt ender godt,da hun får hende til at græde, for hekse kan ikke græde, i Sprogligt fungerer teksten meget fint, veloversat af Ida Elisabeth Hammerich. Anna Höglunds groteske tegninger passer fint ind i stilen,det gælder også forsiden. Bogens personer er noget ud over det sædvanlige, således er Seppes mor operasanger, og hans afdøde far tordengud. Det er en velskrevet og humoristisk bog - man ler højtunder læsningen. Men den harogså en alvorlig undertone. Vi voksne misforstår ind imellem vore børns handlemåder eller lytter adspredt til dem, og dermed sårer vi dem.

Read the full assessment