Books / nonfiction for children

Marokko


Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 12. Aug. 2002

By

By

Ulla Møller

d. 12. Aug. 2002

Denne bog indgår i serien Idag, der er aktuelle bøger for de 13-16årige om lande i verden med hovedvægt på levevilkår, samfundsudvikling og kultur. Med udgangspunkt i beskrivelsen af et par teenagedrenges boksekamp på torvet i Marakech fortælles om det fattige Marokko. Især pointeres Islams betydning for udviklingen, idet mange ser religionen som det middel, der skal hjælpe landet ud af fattigdommen. Også kvindens rolle i det marokkanske samfund berøres, og læseren møder både en dansk-marokkansk teenager og en veluddannet voksen kvinde, der fortæller hvordan deres liv som kvinder former sig i et muslimsk land. Udover disse emner fortæller bogen om landskaber og klima, og om landets historie hvor en diktatorisk konge i 1999 afløstes af sin mere fremskridtsvenlige søn, hvilket har givet folket nye håb for fremtiden. Landets erhvervsliv og befolkningens muligheder beskrives, ofte er disse så begrænsede at mange unge ser det som den eneste mulighed at søge mod Europa, og hvert år sætter mange livet på spil for at komme over Gibraltarstrædet. Bogen slutter med et leksikonafsnit med en række facts om landet. Den er illustreret med farvefotos, der giver et glimrende indtryk både af det moderne Marokko og af det traditionelle samfund.


The libraries' assessment

d. 12. Aug. 2002

By

By

Marianne Andreasen (skole)

d. 12. Aug. 2002

En flot og spændende fagbog mættet med informationer om Marokko, som der ikke findes nyere titler om til skolebrug i de ældste klasser. Den vil være oplagt til geografi, samfundsfag og opgaveskrivning. Bogen er tætskrevet, men giver i et flydende og velformuleret sprog et all-round billede af Marokko før og nu. Introduktionen er spændende og giver lyst til fortsat læsning. Der bliver fortalt om det varierede landskab, om klima, miljø, historie og kultur og om de unges uddannelse og noget usikre fremtidsudsigter. Situationen i Marokko bliver klart beskrevet med de mange problemer befolkningen har med erhvervsmuligheder, ukontrolleret befolkningsvækst i byerne, voksende fattigdom og mangel på rent vand. Også islams øgede indflydelse på dagligdagen, og de udenrigspolitiske forhold, og kvindernes vanskelige vilkår bliver beskrevet. De unge marokkaneres drøm om at komme til Europa og de problemer det giver bliver også omtalt. Bogen har kort - et topografisk kort ville have været rart - og flotte farvefotos, der passer fint til den 2-spaltede tekst. Der afsluttes med leksikonoplysninger, stikord og henvisning til andre bøger. Også denne udgivelse i serien I dag lægger vægt på menneskers levevilkår, samfundsudvikling og kultur.