Music / hip hop

Marwan


Reviews (5)


The libraries' assessment

d. 17. Mar. 2014

By

By

Thomas Tiedje

d. 17. Mar. 2014

Den dansk-palæstinensiske rapper Marwan, der tidligere var kendt under navnet SLP, tilhører det omfattende århusianske crew Pimp-A-Lot, der tæller undergrundsrappere som Jøden og den kvindelige "Årets Rapper"-vinder Angie. Det her er Marwans tredje album og det hidtil mest gennemførte og velklingende. Albummet er indspillet i både Aarhus og Los Angeles, og det er derfor en laid back West Coast-funk der løber som en rød tråd fra start til slut. Troo.L.S. fra Suspekt står for rytmesporet og Marwan selv fortæller rå og gode historier fra ghettoen i Gellerup: <i>"Mor laver mad i køkkenet, far deler flade i stuen/alt fungerer fint, du' bare en grim hater fra kommunen".</i> Jovist ledes tankerne hen på Yahya Hassan, selvom Marwan ikke kan sammenlignes hermed. Han er rapper, og fra et rap-musikalsk udgangspunkt gør han det godt.


Gaffa [online]

d. 24. Feb. 2014

By

By

Maria Therese Seefeldt Stæhr

d. 24. Feb. 2014

"Ét er teksterne, der virker troværdige i en langt højere grad end tidligere, noget andet er lydbilledet, som Troo.L.S. og Jonathan Elkær har lavet. Det er rigtig lækkert og fyldigt med masser af lag, og det klæder hans stemme rigtig godt - de har forstået at forene både det bløde, hårde, minimale og svulstige og tilpasse det hele til Marwans skarpe og mørke stemme. Med det sagt er der enkelte tracks, der trods alt bliver lige bløde nok, for der er ikke meget speedrap over Marwan på dette album - og det er der slet ikke noget galt i. Det gør bare, at de lækre tunge beats forenet med Marwans tilbagelænede stil nogle gange ender med at fremstår mere træge end fede".


Berlingske tidende

d. 3. Mar. 2014

By

By

Lars Rix

d. 3. Mar. 2014

"Selv om det nye album, »Marwan«, har været to år undervejs, bliver det stadigvæk ved optrækket. Igen har Marwan hooket op med Troo. L. S., der har trykket på knapperne i Los Angeles og i København med produceren Jonathan Elkjær, men trods masser af velproduceret lyd og et stykke hen ad vejen også med aggressiviteten i behold, så mangler man stadig det sidste lille stykke. Derhen hvor det gør ondt. Faktisk er det først, når man kommer hen til det tiende nummer på albummet, den helt igennem fremragende »Uden Om Systemet« feat. Sivas, at man for alvor spidser ører og lytter efter, hvad Marwan har at fortælle".


Politiken

d. 1. Mar. 2014

By

By

Simon Lund

d. 1. Mar. 2014

"Troo.L.S er en beatsnedker, der kan sin West Coast-hiphop, og de bløde baslinjer får det bedste frem i Marwans rap. Marwan er stadig »partisan ind til benet«, men mindre militant og prædikende. Derfor bliver betragtninger og bekendelser ikke proppet ned i halsen på lytteren. Og Marwan har noget sige om indre ensomhed, den kærlighed, der ikke kender til byggeplanlægning, samt en politisk opsang eller to: »Renovere ghettoen som de siger, huslejen stiger«. Problemer og frustrationer er de samme, og Marwan tager dem igen på sig i hiphoppens rammer. Men han nægter at tage del i rapmusikkens guldkædedans".


Information

d. 22. Feb. 2014

By

By

Anna Ullman

d. 22. Feb. 2014

"På dette tredje album reflekterer rapperen over sine oplevelser - fra asylcenteret i bunden af hakkeordenen og op i den kulturelle kostpyramide, hvor man gnubber skuldre med L. O. C. Bevægende sig i farlig-sexede lovløse gråzoner, balancerende mellem det jordiske storbylivs meningsløse prøvelser og løftet om udfrielse blandt »apokalyptisk udvalgte/ jeres dage er talte«. Marwan er mest interessant, når han med en sammenbidt trang til at komme til orde spytter politiske kommentarer som på »Vænner Mig Ikk' Til Det«. »Lyk'lig Helle Thorning/ der er underholdning for befolkningen/ dedikeret til den højere magt/ bryder løfterne før de er sagt/ I slår kærligheden ihjel/ fuck den 24-års-regel/ de vil ta' min baby fra mig.«".