Maske & maskine : digte

Denne digtsamling udgør digterens debut. Det er digte, der hovedsageligt kredser om gengivelse og tilblivelse. Hvad det første tema angår benytter forfatteren sig flere gange af ordet: spejlog begrebet: spejlinger. Her er spejle, der spejler sig selv, spejle gennem hvilke drømme forsvinder og spejle, der af egen vilje ophører med at fungere. Af andre fascinationsbestanddele og verbaltværktøj kan nævnes vand i form af hav, regn og is og skrifttegn af forskellig slags. I digtene eksisterer forskellige verdener - dels de store så som ørkener og oceaner - dels de mere ydmyge rumsom et gammelt fladt atlas, en regntung by, et museum og et badeværelse. Teksterne er sat sammen i diverse lyriske former: sonet, heksameter, kalligram, knæk og lyrisk prosa. Stilistisk er digtenesigtbare i deres forsøg på tydeligt og virkelighedsnært at beskrive denne digters alternative indsigter og stemningsafspejlinger i verdensaltet. Det er et kompetent, interessant og håbefuldt forsøg.

Read the full assessment