Maskespillet

I Graham Greenes velkomponerede maskespil i romanform er hovedpersonerne: den engelske fortæller, der vender tilbage til sit tomme hotel på det turistforladte Haiti og til sit skinsygeforgiftedc forhold til en diplomathustru; ægteparret Smith, brave amerikanske vegetar-idealister næsten forblindede af deres sympati for negre, men lil slut overbevist 0111 Haitis rædsler; major Jones - en munter løgnhals og projektmager, doktor Magiot, en humanistisk læge med kommunistiske sympatier, hvorfor han ofres, da Haiti genopretter diplomatiske forbindelser med USA, og endelig Duva-lier, en sadistisk diktator med uindskrænket magt og med det uhyggelige korps Les Tonton Macoute, som holder Haiti nede i rædsel, uvidenhed, korruption og fattigdom. Skildringen af denne bundrådne stat, er nok det varigste indtryk, bogen skænker en, men også de sikkert tegnede personer virker ret overbevisende, og det hele er så forrygende spændende, at man undervejs ikke skænker intrigens sandsynlighed mangetanker. I Greenes forfatterskab ligner den nærmest Den stilfærdige amerikaner og er som den en meget aktuel og engageret bog, der henvender sig til et meget stort publikum.

Read the full assessment

Romanen udkom første gang i dansk oversættelse i 1966. Den genudgives nu i en let revideret oversættelse. Skildringen af et Haiti under Papa Docs rædselsregime står lige så skærende klaustrofobisk som den formodentlig fremstod, da romanen udkom første gang. Personerne er eminent tegnede. De fremstår næsten arketypiske, og alligevel som modsætningsfyldte, levende mennesker. Vi befinder os i 1963 og tre mænd mødes på et skib på vej mod Haiti. Det elskelige, bundnaive par, for hvem vegetarianismen er løsningen på verdens ondskab, den flossede småsvindler og historiens fortæller, den kyniske hotelejer. Alle spiller de deres (moralske) roller i en politisk virkelighed af allerværste slags. Ud over skildringen af et ulykkeligt og forarmet land, er historien spændende og psykologisk skarptseende.

Read the full assessment