Books / fiction for children

Maskinernes fest


Description


Billedbog. En masse forskellige dyr har afsluttet dagens arbejde og kører nu på deres maskiner mod årets fest. Til festen er der dans og drinks, og da dyrene til sidst bliver søvnige og sover, begynder maskinernes fest.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 2. June 2015

By

By

Marianne Agger

d. 2. June 2015

Dyr og maskiner er populære hos mange børn. Her er en billedbog med begge dele, og oveni er der endda en stor fest. Sjov og farverig bog for de 3-6-årige.

I bogen møder vi blandt andet elefanten Eli-tattoo, Kim Kapivar, Mads Mankeulv og Påfuglen Problemo, der kører på hver sit køretøj. Der er en mejetærsker, en lift, en plæneklipper og mange andre maskiner, der er på vej til den samme fest. Vi introduceres til dyrene og deres maskiner en for en, og til sidst samles de alle til festen, der i første omgang er for dyrene. Men da natten falder på, og dyrene sover, tænder maskinerne deres lygter, og så begynder deres fest.

Teksten er på rimede vers og består af to linjer til hvert dyr med maskine. Dyrene her er ikke helt som i virkeligheden, for de kører maskiner, har tøj på og har alle sammen været i gang med en arbejdsopgave inden festen. Bogen emmer af fantasi og sødme, og selvom siderne udtrykker hvert sit miljø, holder bogen stilen hele vejen igennem. Det hele spiller sammen, også selvom alle vers ikke rimer lige godt. Tegningerne er sjove, spændende og flotte at kigge på.

Der er lidt Richard Scarry over bogen, selvom hans bøger er mere vilde og detaljerede. Ellers kan man sammenligne bogen med Emmetts De seje racerdyr, der også har en rimet tekst og dyr med fantasifulde maskiner. For fans af dyr og maskiner, vil bøgerne alle være et hit på hver sin måde.