Music / rock

Mästerverket


Reviews (5)


Soundvenue

d. 4. Oct. 2021

By

By

Marie Ulrich Østergaard

d. 4. Oct. 2021

"Selv om 'Mästerverket' produktionsmæssigt ikke er lige så betagende som forgængeren 'Trauma', placerer albummet sig blandt Jenny Wilsons allerbedste. Det er hendes måske mest inderlige og lyder satans godt, selv om følelseseksorcismen er mindre dramatisk eksekveret end tidligere ... Teksterne på 'Mästerverket' er ærlig og brutal hverdagsrealisme, blottet for selvhøjtidelighed og glamour, men heldigvis ikke for humor og livskraft".


Politiken

d. 1. Oct. 2021

By

By

Lucia Odoom

d. 1. Oct. 2021

"Nu vover Jenny Wilson at kalde sit nye album for 'Mästerverket' i en slags erkendelse af, at livet ikke er en kamp, man kan vinde, men et sejt værk med dale og bjerge, der skal krydses og overkommes ... Hvor de to forrige album føles monumentale, er 'Mästerverket' på trods af titlen mere nærværende ... selv om melankolien er en rød tråd, der snor sig gennem albummet, er det også et triumferende album, et album om at komme sig og rejse sig, sørge, danse og grine ad det absurde ved livets rusketur ... Der er både udmattelse, humor og kærlighed at finde på hendes nye album, der ikke behøver at være et mesterværk for at være helt igennem dejligt".


Kristeligt dagblad

d. 20. Oct. 2021

By

By

Andreo Michaelo Mielczarek

d. 20. Oct. 2021

"På de to album 'Traume' og 'Exorcism' behandlede Jenny Wilson den voldtægt, hun var ude for i 2016. Begge steder skabte hun kunst ud af angst, tristesse og hævnfantasier ... 'Mästerverket' handler om livet derefter, tosomhed fylder ikke meget her, trods den fine sang 'Aldrig ensam mer'. Mens det ferme band spiller svensk groove, fortæller Wilson, så vi mærker hendes stille refleksioner, fra almindeligt trummerum til Netflix-kigning ... Mellem linjerne fornemmer man en kunstner, der synger om liv og ikke alene om overlevelse via terapikunst".


Jyllands-posten

d. 10. Oct. 2021

By

By

Kasper Schütt-Jensen

d. 10. Oct. 2021

"Jenny Wilson synger om brystkræft, psykiske problemer, seksuelle krænkelser og usunde forhold. Svenskeren er ikke bange for at blive eksplicit i sine alvorstunge tekster, og ærligheden er hendes store force. Men hun har også lydbilledet med, sangene præsenteres i et spændstigt, organisk lydbillede".


Information

d. 6. Oct. 2021

By

By

Ralf Christensen

d. 6. Oct. 2021

"Jenny Wilson blev voldtaget i 2016, og det behandler hun på tredje album i træk her på sit nye og helt forunderlige album, Mästerverket ... Det er hendes syvende soloalbum og hendes andet på svensk ... Det er med afstand hendes bedste sange og tekster i lang lang tid, hun løber friere end længe. Ja, det er hendes modne hovedværk, ikke mindst fordi sangskrivningen får så rigt og rumsterende liv i den smukt ramponerede iscenesættelse ... Med Mästerverket står Jenny Wilson i hvert fald på stærkere ben end måske nogensinde før - rent kunstnerisk. Og, ja, titlen er en varedeklaration, som ingen kan gå til forbrugerrådet og klage over ... En rå smertefuld omfavnelse, der har gjort vores kultur rigere. Så godt er det".