Max Havelaar

Endelig en fuldkommen overs. af denne holl. klassiker (1860; tidl. uacceptabel udg. 1901), nu mere grundlag for succesfuld film; ellers kun brevudvalget Drømmen om Insulinde (Hsb. Kulturbib.1960), en fin intr. til M's forfatterskab. Romanen er en i sin form sindrigt konstrueret og noget omstændelig og i sit indhold både lidenskabelig og velbegrundet anklage mod den holl.administration af sin koloni, det nuværende Indonesien, for undertrykkelse og udpresning - m.a. o. et samtidigt vidnesbyrd om det, der i dag betegnes som den imperialistiske underudvikling af tidl.selvforsynende kultursamfund. Det kommer frem gennem beretningen om den behjertede og heroiske Max H. (M's alter ego) og hans forsøg på at standse den ulovlige udbytning i sit distrikt, hvilketresulterer i hans egen afskedigelse; bogen har således også det formål at rense M selv. Derudover giver M parallelt en skarp og vittig karakteristik af det hjemlige holl. borgerskabs skinhellighed,snæversyn og pengebegær ved atforegive bogen udgivet af en kaffekøbmand, hvis indledning og indskud er grusomt selvafslørende. Når man har læst sig ind på stilen, er bogen medrivende og gribende,en stor oplevelse og stadig (altfor) aktuel. En i dag ualmindelig bog og udgivelse, som bibliotekerne skylder al mulig opbakning.

Read the full assessment