Music / rock

May your mind explode a blossom tree


Reviews (4)


Politiken

d. 17. Oct. 2015

By

By

Kim Skotte

d. 17. Oct. 2015

"Går man ind i mystikken med overophedet poesi, er selvhøjtideligheden en oplagt fare, og det poetiske blik, Kira fremmaner, virker indimellem parfumeret altmodisch i sin dyrkelse af skønheden og følelsen. Men (...) æstetisk er [jeg] lige så imponeret over 'May Your Mind Explode a Blossom Tree', som jeg var over 'When We Were Gentle'. Det er en helstøbt, musikalsk vision, og hvert eneste nummer er et lille sonisk kunstværk, hvor musikerne mellem Kiras følsomt koncentrerede vokal og Parish' bomuldsbløde trommespil kan skiftes til at levere signalfarve. Markant er Oliver Hoiness' skarpkantede guitarfigurer, der på et nummer som 'I Celebrate My Life' skærer sig vej igennem lydbilledet med en kirurgs præcision".


Jyllands-posten

d. 16. Oct. 2015

By

By

Anders Houmøller Thomsen

d. 16. Oct. 2015

"Med det nye album virker sangerinden mindre forhippet på at frembringe soniske nybrud, og hun går på eksemplarisk vis i ét med musikken i den fornemme albumåbner "Now I Know". Den fremmaner en eventyrlig hypnosetilstand ved at forene filmisk flimmer med rugende alternativ rock og en fjern summen af blå, nordisk folkevise. Det skyggefulde og sensuelle univers med en forførende sangerinde i centrum minder ikke så lidt om amerikanske Lana Del Rey. Som når Kira Skov sirene-smyger sig gennem den vægtløse ballade "The Sun A Lonely Host" med doven divaklasse og stort poetisk vingefang ... Albummet ville have været helt uimodståeligt, hvis det melodiske fundament havde været mere stabilt".


Berlingske tidende

d. 18. Oct. 2015

By

By

Michael Charles Gaunt

d. 18. Oct. 2015

"Kira viser sig fortsat som en af vores fineste sangerinder med sin fyldige, jazzede klang, der vækker gode minder om 90er-ikoner som Beth Gibbons og Hope Sandoval. Omkring hende trakterer bandet med et spartansk og afmålt samspil, der efterlader rigeligt tomt rum til både Kiras stemme og John Parish' flotte detaljer i produktionen. Som i sig selv udgør en diskret underverden af piblende synthflader, fuzzy droner og tæmmede feedback-hyl, der spøger ildevarslende i sangenes periferi ... Jeg ville bare ønske, at [teksterne] gjorde mere. At de gemte på noget, som kunne matche eller ligefrem gå i clinch med den udsøgte iscenesættelse. For den er immervæk af meget høj karat. Og sjældent matchet på disse breddegrader".


Information

d. 23. Oct. 2015

By

By

Emil Eggert Scherrebeck

d. 23. Oct. 2015

"Det er et langsomt eksistentielt drama, som udspiller sig på May Your Mind Explode a Blossom Tree, og når Kira Skov synger »what keeps me from falling,« er hun ikke ved - på dramatisk vis - at vælte ud over kanten. Tværtimod er hun i færd med, ganske langsomt, at blive suget ned i eksistensens mosehul, samtidig med, at der er noget - sandsynligvis kærlighed - som holder hende oppe ... Kira Skov understreger, at der også kan ligge en stærk intensitet i det underspillede, fordi hun, ved at holde igen, skaber rum for, at det mindste stemningsmæssige opsving kan føles som den største forløsning. Så når hun endelig - et godt stykke inde på pladen - synger »I think you're beautiful my love,« bliver udsagnet, selvom hun stadig synger fra samme triste sted, så meget mere forløsende, fordi det netop kommer ud af den allertungeste, ja, nordiske tristesse".