Med blå øjne, sort hår

Marguerite Dura's nye roman, udgivet på fransk i 1986, er en historie om en mand og en kvinde, der mødes på en café ved havet og derefter tilbringer nætterne sammen. Romanen skildrer dissenætter, personernes blokering over for hinanden, deres sorg og lidelse. Der bliver grædt meget i denne roman, han af længsel efter en ung udlænding med blå øjne og sort hår, som han ikke kanfrigøre sig fra, hun af længsel efter at hendes begær efter ham skal forløses. Det er en klaustrofobisk roman uden megen handling, alt foregår i spændingsfeltet mellem de to anonyme personer. Som iDuras' seneste bøger Elskeren, 1985, og Smerten, 1986, er sproget det bærende element. Det er et sanseligt og udpræget visuelt sprog, uden at det af den grund er bredt malende, men tværtimod holdti Duras' vanlige knappe form. de utallige gentagelser giver en suggererende oplevelse. På nær nogle enkelte steder, hvor det skurrer, er Uffe Harders oversættelse perfekt. Hvor Duras tidligereromaner har haft læsere vilogså denne roman have et publikum, skønt den i højere grad er en sag for feinschmeckere.

Read the full assessment