Books / nonfiction / lærebøger

Medicinsk sociologi : sociale faktorers betydning for befolkningens helbred


Description


Forlagets beskrivelse: MEDICINSK SOCIOLOGI introducerer læseren til den nyeste forskningsbaserede viden om, hvorledes det sociale miljø påvirker befolkningens helbredstilstand. Bogen indledes med en beskrivelse af sygdomsmodeller og helbredsmål, samt en gennemgang af ændringer i sygdomsmønstre, middellevetid og reproduktion. Bogen beskriver derefter de overordnede sociale strukturer, social position og etnicitet, der sætter rammerne for individets muligheder og handlen. Dernæst behandles det liv, den enkelte udfolder inden for disse rammer, og temaer som f.eks. arbejdsliv, stress, og sociale relationer. I bogens sidste del anskues sygdom og sundhed i et livsforløbsperspektiv, hvor påvirkninger i forskellige livsfaser kan påvirke helbredet i andre og senere faser i livet, blandt andet igennem sundhedsadfærd. Indsigten i sociale determinanters betydning for befolkningens helbred har ikke kun teoretisk interesse, men også praktisk. Den kan vise os, hvor vi skal sætte ind for at forebygge sygdomme, og hvorledes vi skal udvikle vores sundhedsvæsen, så det bedst muligt dækker befolkningens behov. Denne 3. udgave er gennemgribende revideret med bidrag fra en række nye forfattere; der er bl.a. tilføjet et kapitel om sygdomsmodeller og helbredsmål og om forebyggelse og sundhedsfremme. Ligeledes indeholder bogen et kapitel, der diskuterer hvordan begreberne sundhedsadfærd og livsstil kan forstås teoretisk og anvendes forskelligt i praksis i det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde på både befolkningsniveau og i det individuelle kliniske møde. Bogen er velillustreret med mange modeller og figurer for at fremme formidlingen af stoffet. MEDICINSK SOCIOLOGI er relevant for alle faggrupper inden for sundheds- og socialsektoren.

Reviews (1)


Ugeskrift for læger

Årg. 173, nr. 38 (2011)

By

By

Annemarie Knigge

Årg. 173, nr. 38 (2011)