Books / nonfiction / kogebøger

Meget mere alle tiders Karoline : 12 landeplager og en hel masse nye opskrifter


Description


Udover originalversioner af landeplager som enebærgryde, tunfiskemousse og den indbagte mørbrad, findes mormormad, aftensmad på 30 minutter, børnenes livretter med et grønt tvist, mad med æbler og pærer, mad med kål, nordiske retter uden ret meget ukrudt, lagkager og andre kager, samt madbloggernes bedste salater.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 4. Nov. 2013

By

By

Henriette Elkjær Smedebøl

d. 4. Nov. 2013

Henvender sig især til folk over 30 år, som er lidt nostalgiske omkring Karolines Køkken, men kan sagtens bruges af andre. Sværhedsgraden er moderat, og den kan bruges af de fleste.

Ved hver opskrift er der øverst en lille indledning. Derefter angivelse af antal personer, ingredienser og derefter opskriften som er præcis uden at være for omfattende. Ind imellem er der afsnit om Karolines Køkkens historie. Til slut et alfabetisk register. Forsiden er prydet af en rød/hvidternet serviet og Karoline-koen og ligner dermed forgængeren til forveksling. Traditionelt layoutet med opskrift og billede på modstående side. Lækre billeder og diskret brug af farver. Med "landeplagerne", mormormad, børnemad med grønt tvist etc. er der noget for de fleste.

I 2012 udkom Alle tiders Karoline som indeholder retro-retter, nyfortolkninger (med mindre fedt) af Karoline-klassikere og andre retter. Denne er efter samme koncept, dog er Karoline-klassikerne bragt i original udgave, men der undskyldes også adskillige gange for fedtindholdet. Forgængeren er kommet som app til iPad, så det gør denne måske også.

En moderne kogebog med et kærligt tilbageblik på Karolines Køkkens største succeser. Bogen er prydet af den gammelkendte rød/hvid-ternede Karoline-ko som vil blive genkendt af de fleste over 30 år. Mon ikke de fleste der er flasket op med Karolines Køkken vil få lyst til et gensyn?.