Mellem bjergene

De fem suiter af digte som Bettina Howitz's samling består af henviser alle til natur og geografiske lokaliteter. Naturen optræder konkret i en række rejsenotater fra Assisi, Siena og Alhambra, eller hun benytter sig af historisk stof som i det lange, fortællende digt om inkvisitionens undertrykkelse og ødelæggelse af katharerne og deres rige kultur på det hellige bjerg Montségur i 1244. Mest af alt inkarnerer naturen i BH's digte dog åndelige og guddommelige kræfter, der er større og mere fuldkomne end den menneskeskabte kultur: "Måske er vi støv på klippens hænder?/ Er snavs den nødig vil påmindes om./ Så derfor puster den vildt i epoker./ For at gøre hånden ren-". Digtene er teatralske i deres udtryk og bygget op på modsætninger mellem kærlighed/ondskab, orden/kaos, frihed/tvang på en måde som ikke undgår at virke temmelig stereotyp og forudsigelig. Selv i samlingens kærlighedsdigte savnes der en større grad af sanselighed og konkretion. Digtene tematiserer store og stærke følelser og reflekterer over eksistentielle grundvilkår, men det sproglige udtryk er ikke tilsvarende nuanceret og i stand til at gribe eller overraske læseren. Udover tre samlinger af lyrik og prosa på engelsk har BH tidligere udgivet novellesamlingen Støv, 1995.

Read the full assessment