175-året for den afdøde og på dansk flittigt udgivne Böll udsendes, hvad der skulle have været hans debutroman, oprindeligt planlagt udgivet i 1951. Af både forlagsmæssige, økonomiske ogindholdsmæssige grunde udkom bogen ikke som planlagt, men mange af romanens temaer er anvendt i forskellige noveller. Den interessante tilblivelseshistorie beskrives i det informative efterskrift.Handlingen foregår ved afslutningen af 2. verdenskrig, men er renset for krigens ydre begivenheder. Det er den tomme eftertid med dens mangel på boliger, mad og arbejde og nødtvungne rapseri ogsortbørshandel i et sønderbombet Köln, Böll skildrer. Det eksistentielle vakuum hos den hjemvendte soldat Hans Schnitzler, hvis baggrund læseren får indblik i via velplacerede krydsklip til krigensstart, fyldes først ved mødet med den lige så sølle unge kvinde, Regina. Historien og dens personer udvikler sig omkring et skrøbeligt kærlighedsforhold mellem de to til en afdæmpet, usentimental,men stærk, mangesidet oggrundlæggende livsbekræftende roman, der forekommer mere moden og vellykket end dens status som uudgivet ungdomsværk ellers lægger op til. Bogen bør derfor - med denerfarne Bölloversætter LGBs fine fordanskning - få en central placering, omend hverken 'ruinlitteratur' eller Bölls bøger er så efterspurgte lige nu.