Den store digtkreds, som blev Ole Sarvigs poetiske livsværk, ser med denne udgivelse for første gang dagens lys i samlet form. Bogen udgives for at markere 50-årsdagen for Sarvigs debut i 1943med Grønne digte. Senere kom så de øvrige bøger i digtkredsen, som afsluttedes med bogen Min kærlighed, der udkom i 1952. Det er skelsættende poesi, der viser Sarvigs format og originalitet som denaf de unge forfattere, der i fyrrerne havde mod og talent nok til at tage faklen op efter den alt for tidligt døde Gustaf Munch-Petersen. Flere af kredsens dele er udgivet som billigbøger. Detgælder Grønne digte og Jeghuset. Med denne nye udgivelse er det godt at kunne læse hele digtkredsen i sammenhæng.