Den lange kamp var endt! Sådan slutter syvende og formentlig sidste bind i Sirvansenen. Og kæmpet er der blevet, kæmpet mod robotter, rumskibe, øgler, slanger og mærkelige væsener, men ikkemindst kæmpet mod ondskaben selv, personificeret ved den gennemgående skikkelse, slangedronningen Fatima. Endelig får helten Sirvan ram på hende - og som det beskrives i sidste bind: "Det er let atdræbe hende, men ikke det, hun stod for! Ondskab er en kraft, der er levende i sig selv". Med det gode sejrer, og freden genoprettes mellem kloderne i det planetare rum, hvori seriens handling erforegået. Der er drama for alle pengene i disse sidste 2 bind i en læse-let-serie for de 13 til 16-årige. Ordvalg, linielængde og -afstand, bogstavtyper og marginareal er afpasset til svage læserei før nævnte målgruppe, der her ret ubesværet vil kunne få en læseoplevelse, men det kræver dog, at man har læst seriens tidligere bind. O.F. har til det sidste formået at fremlægge handlingenspændende ogvelkomponeret, fyldt med action og intriger. O.P.s farvestrålende illustrationer giver såvel handling som læseoplevelsen en ekstra dimension.