Søvnforskeren Albert vil afhjælpe søvnbesvær ved at lade sine patienter udveksle drømme i en terapigruppe. Han forelsker sig i et af medlemmerne, og nu må det vise sig, om hans teori holder. Til romanlæsere samt interesserede i søvn og drømmetydning.
Seks personer deltager i et forskningseksperiment ledet af søvnforskeren Albert. Ved at lade dem dele deres drømme, mener han at kunne afhjælpe deres vidt forskellige søvnproblemer. Patienterne lider af søvnløshed, søvnapnø, narkolepsi, søvngængeri, afbrudt REM-søvn og så er der den mystiske kvinde Gaia, der lider under frygtelige mareridt hver nat. Albert forelsker sig i hende, og da hun forsvinder under en rejse til Paris, sætter han alt ind på at finde hende. Han får brug for hjælp fra sin trofaste taxachauffør Tom og gruppens medlemmer der vil forsøge at nå hende i drømme. Det er forfatterens anden roman.
Velskrevet roman om et spændende emne, og med troværdige personer man får lyst til at lære at kende. Særligt Albert og Gaia er interessante karakterer, men man undrer sig over deres forelskelse, der sker lidt for pludseligt til at læseren kan mærke den. Det er en kunst at kunne beskrive fiktive drømme, uden at det bliver uvedkommende og kedeligt, og det lykkes forfatteren fint med.
Spændingsbogen Søvnens gidslerSøvnens husEvigt solskin i et pletfrit sind og romanen Søvnens hus har også søvn som tema. Giver mindelser til filmen Evigt solskin i et pletfrit sind som også handler om drømme og kærlighedSpændingsbogen Søvnens gidsler og romanen har også søvn som tema. Giver mindelser til filmen Evigt solskin i et pletfrit sind som også handler om drømme og kærlighedSpændingsbogen Søvnens gidsler og romanen Søvnens hus har også søvn som tema. Giver mindelser til filmen som også handler om drømme og kærlighed.