Books / nonfiction / vejledninger

Mentor for socialt udsatte


Description


Værktøjer og viden, der kan hjælpe dig med at finde din rolle som mentor og definere dine opgaver og grænser.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 6. July 2011

By

By

Alma Lind Jensen

d. 6. July 2011

Bogen er for folk, som påtager sig rollen som mentor for socialt udsatte, som her vil sige mennesker, der har behov for støtte til at kunne gennemføre en uddannelse, få fodfæste på arbejdsmarkedet eller til at mestre privatlivet. Bogen er oplagt i forbindelse med uddannelse af mentorer. Mentorordninger vinder udbredelse i disse år, så bogen vil i nogen grad formidle sig selv, men kan også formidles sammen med coachingbøger.

Forfatteren startede allerede i 1997 som mentor på Grundfos, som havde et program for socialt udsatte unge. Han har gjort alle erfaringer i praksis og præsenterer her nogle fornuftige værktøjer for nuværende og kommende mentorer underbygget med lige så fornuftig teori. At være mentor vil her sige at være rådgiver og støtteperson på en arbejdsplads for en person, som man vil prøve at få integreret på arbejdsmarkedet. Mentorforløbet, mentors roller samt en række værktøjer beskrives struktureret. Efter hvert kapitel stilles nogle spørgsmål til refleksion. Bogen er således udformet, at den vil kunne indgå i en undervisningssammenhæng. Der er mange skemaer (ikke godt i bibliotekssammenhæng) til udfyldelse, gode punktopstillinger (en fremragende 30-punktsopstilling med uskrevne regler for nyansatte med anden etnisk baggrund, som vi alle burde kigge på engang imellem!), grafiske modeller og illustrationer.

Der findes ingen sammenlignelige titler, og bogen kan roligt - indtil videre - betragtes som bogen om mentoring for socialt udsatte.

Bogen bør i sagens natur findes bredt tilgængeligt rundt omkring i dansk biblioteksvæsen.