Mephisto giver en tankevækkende vinkel på en kunstners indre konflikt og på et stykke europæisk historie.
Den bygger på Klaus Manns kontroversielle roman fra 1936 om skuespilleren Gustav Gründgen (i filmen Hendrik Höfgen) og hans vej frem i det nazistiske Tyskland. Han er en talentfuld provinsskuespiller i Hamburg, føler grænserne snævre og har store ideer om politisk totalteater. Der er en afgrund mellem kommunistisk ideologi og egen selvdyrkelse. Han gifter sig ind i en indflydelsesrig familie for at komme frem og ender med at ofre sin anstændighed, da han som nazistisk medløber bliver generalens nationalskuespiller med bl.a. rollen som Mephisto, for til sidst at erkende forrædderiet mod sig selv.
Den ungarske instruktør Istvan Szabo slog igennem med Mephisto, 1981, der sammen med Oberst Redl, 1984 og Hanussen, 1988, alle med Klaus Maria Brandauer i hovedrollen udgør en trilogi om, hvordan magt korrumperer. De udspiller sig alle i et Europa mellem de to krige og kan ses som et udtryk for samtidens holdninger til det kommunistiske styre i Ungarn.
I filmen er temaet skuespil og maskespil, som den i billederne genialt parallelliserer med nazismens fremmarch. Höfgen vil være rig og beundret for enhver pris. Med Goethes skuespils tilintetgørelseskraft som baggrund skildrer den en mand i en konflikt, der gør ham til nazistisk medløber. Det er en rigt udstyret og velspillet film med en spændende fortolkning af et stykke historie og en præcis skildring af kunstnerens dilemma.
