Books / fiction for children / roman

Mere end sød musik


Description


Sarah og Markus tager på Roskildefestival med falske identiteter uden at kende hinanden. Sarah har fået fat på en andens VIP-pas, og Markus er kommet i besiddelse af en rockstjernes scenetøj. De mødes på festivalen og lader sig begge narre af hinandens forklædninger. Men risikoen for at blive afsløret er stor, og hvad vil der så ske?

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 19. Jan. 2012

By

By

Vera Hollerup

d. 19. Jan. 2012

Denne bog henvender sig til unge, der ønsker let læst og overskuelig underholdning fra dagligdagen her og nu. Bogens forside og indhold matcher fint.

De to unge hovedpersoner, Sarah Krogh og Markus Thorsen mødes ved et tilfælde på Roskildefestivalen. Sarah har erhvervet sig et VIP-pas fra en anden pige, og Markus har iklædt sig en kendt rockstjernes scenetøj, så de bliver begge opvartet og lagt mærke til ved deres ankomst til festivalen. De mødes og bliver begge narret af hinandens falske identiteter. De bliver dog begge afsløret og smidt ud fra festivalen, hvorefter de bliver vildt forelskede i hinanden og besøger festivalen igen i nye forklædninger. Denne letlæste ungdomsbog vil fænge hos mange læsere. Overførslen fra engelsk til dansk miljø forekommer gnidningsfrit. Sproget er tilpasset målgruppen og fremtræder ungdommeligt og talesprogsagtigt. Forsiden har et trodsigt/punket motiv, der er holdt i grelle gule/grønne farver, og retter sig fint mod målgruppen.

Læseren af denne bog vil helt sikkert kunne finde andre titler i Læselyn serien, fx En sms for meget af Kate Cann, der også handler om kærlighed og intriger. Denne læse-let-serie byder på et bredt udvalg af diverse genrer.

En udmærket læse-let-bog, hvis emne vil interessere mange unge. Den fungerer fint på egne præmisser, og dens fortrolige fortælleform i 1. person gør det lettere for læserne at relatere til personerne. En hurtigt læst underholdningsbog om tilfældighed og kærlighed.



Information and editions