Books / fiction for children / fantasy

Meta-baronens våben


Description


Metabaronen overtager den ærefulde titel efter sin far, men det koster dyrt. Han skal redde universet fra ondsindede indtrængere, men han behøver hjælp.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 27. Oct. 2009

By

By

Vera Hollerup

d. 27. Oct. 2009

Dette tegneseriealbum henvender sig til unge og voksne, der i forvejen læser serien Meta-baronens kaste. Den vil også interessere de læsere, der nyder ældre science fiction-serier af Jodorowsky/Moebius som fx John Difool.

Tekstforfatteren Jodorowsky har lagt navn til adskillige science fiction- og fantasyserier med forskellige tegnere. Gimenez og Pastoras har været inde over, og denne gang er det to tegnere, der må deles om æren: Zoran Janjetov og Travis Charest, der hver har tegnet ca. halvdelen af siderne. De to tegnere matcher hinanden, og man bemærker ikke umiddelbart divergensen i stregen. I dette album skal Metabaronen redde vort univers fra ondsindede væsener, der er trængt igennem en nyåbnet port fra andre universer. Vi får også et tilbageblik på Metabaronens barske overtagelse af den ærefulde titel. Traditionen foreskriver, at han er nødt til at dræbe sin far i kamp for at kunne overtage titlen. Det er ikke nogen lettilgængelig handling. Bogens univers er sammensat af avanceret teknologi, filosofi og fantasyelementer. Albummet skal først og fremmest nydes for sin gode streg og glødende farvelægning. Fin forside.

Læsere af dette album vil også få udbytte af at læse de mange albums om Inkalen - både de gamle, tegnet af Moebius (John Difool), men også de nyere tegnet af Ladrönn (Den sidste Inkal) og Janjetov (Før Inkalen).

En syret science fiction, der indeholder eksplicit vold. Albummet skal især nydes for sin flotte streg og farvelægning.


Strip!

Nr. 50 (2010)

By

By

Johan F. Krarup

Nr. 50 (2010)