Books / fiction for children / roman

Meteoren


Description


Krimi. søskendeparret, Mads og Caroline, på 10 og 12 år går ind i en åben flyttevogn. Pludselig lukker dørene og flyttebilen kører. Da bilen stopper er de en øde by, Ringkøbing, Jylland. En røverbande bruger en naturkatastrofe, et varslet meteornedslag, som dække for et røvertogt i den tomme og evakuerede by. Mads og Caroline og Nicklas hjælper politiet med at fange banden.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 16. Sep. 2011

By

By

Torben Bråe Olesen

d. 16. Sep. 2011

Den anden krimi om søskendeparret Caroline og Mads er for børn på 10-12 år.

Denne børne krimi starter lige på og hårdt, så søskendeparret går ind i en åben flyttevogn, hvor Caroline syntes hun så en kat gå ind. Pludselig lukker dørene og flyttebilen kører. Da de kan komme ud i, står de i en folketom by. De er i Ringkøbing, Jylland, og her møder de drengen Nicklas. En røverbande bruger en naturkatastrofe, et varslet meteornedslag, som dække for et røvertogt. Mads, Caroline og Nicklas hjælper politiet med at fange banden. Historien fortælles sprogligt bl.a. i en refererende datidsform og i direkte tale. Idéen til plottet er ganske original, men den udnyttes ikke. Krimiplottet og dets løsning er urealistisk, hvilket kan være i orden, hvis spændingskurven udnyttes. Der er ganske meget action, og ganske mange ord til at beskrive. Det bliver desværre lidt langtrukken i stedet for rigtig spændende. Forsiden er i samme stil, som det første bind i serien, og dækker uden at "sælge" eller løfte indholdet. Bagsidetekst er passende.

Det er traditionel børnekrimi, med en god idé, der ikke løfter sig over det jævne og almindelige i genren, hvor vi har mange, kvalitetsmæssigt gode, titler til målgruppen som fx serierne Cornelius Krut og Piger på sporet.

Det er en actionfyldt historie, med mange handlingsmættede højdepunkter. Det gør den lettere langtrukken, bl.a. fordi spændingen udebliver i denne jævnt fortalte børnekrimi.