Micmacs

En fantasifuld og finurlig eventyrkomedie af Jean-Pierre Jeunet - for alle unge og voksne, der godt kan lide instruktørens andre film eller bare holder af barokke, skæve og originale kvalitetskomedier i al almindelighed.

Bazils far mistede livet, da han som soldat skulle uskadeliggøre en landmine. Dengang var Bazil kun en lille dreng. Skæbnen vil, at Bazil 30 år senere rammes i hovedet af et vådeskud og er tæt på at miste livet. Da han udskrives fra sygehuset, har han mistet både lejlighed og job. Han optages nu i en slags storfamilie af hjemløse, der lever deres helt eget liv under en losseplads. En herlig broget gruppe mennesker, der bakker helt op om Bazils planer om at give byens 2 store våbenfabrikker en lærestreg, nemlig de fabrikker, der hhv. havde produceret den landmine, som dræbte faderen og det projektil, der nær havde taget livet af ham selv. Lossepladsuniverset med alle dets unikke, søde, kærlige, opfindsomme, skæve og hjertevarme figurer skildres ganske uimodståeligt. Det er supergodt lavet. Filmens første halvdel har i det hele taget et virkelig godt flow, mens sidste halvdel taber pusten noget og bliver lidt overgearet.

Jeunet er noget af en mester i at lave originale film i et unikt univers, fx værker som Delicatessen, De fortabte børns by og Amélie.

Selv om den ikke er på højde med Jeunets bedste, så er det en skøn, uimodståelig og på mange måder dybt original film med et herligt glimt i øjet.

Read the full assessment