Middagsfruen er til læsere af litteratur, der skal tænkes over.
Middagsfruen indledes med, at den lille dreng Peter efterlades af sin mor, Helene, på en banegård. Herefter får vi Helenes historie og en tilnærmelsesvis forklaring på, hvorfor hun træffer dette valg. Helenes barndom var præget af flere tragiske begivenheder. Faderen der deltager i første verdenskrig og vender tilbage, som invalid, for blot at dø kort tid efter. Helenes moder, der er psykisk syg, og som efter faderens død flygter ind i vanviddet. Helene udvikler et tæt og incestuøst forhold til søsteren. Et forhold som først blegner, da Helene møder den store kærlighed i Carl. Helene mister Carl og kommer ikke over dette tab. Da 2. verdenskrig gør det svært for Helene som jøde, gifter hun sig med en mand hun ikke elsker og de får Peter. Helene bliver alene med Peter og ser sig ikke i stand til at give ham den kærlighed og opmærksomhed, som han kræver, og til sidst træffer hun beslutningen om at forlade ham. Både indhold og sprog kræver opmærksomhed af læseren.
Middagsfruen er en vidunderlig bog og jeg kan ikke komme i tanker om andre, der ligner den.
Middagsfruen er en smuk og tragisk skildring af en families skæbne med fokus på Helene og Tysklands historie. Forfatteren har vundet Deutscher Buchpreis 2007 for denne bog, og det er fuldt fortjent.