Books / nonfiction / kogebøger

Middelhavsmad : feriekøkken året rundt


Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 25. Apr. 2006

By

By

Kent Skov

d. 25. Apr. 2006

Kogebog med et solidt udvalg af retter inspireret af middelhavskøkkenet - primært repræsenteret ved det italienske og spanske køkken og i lidt mindre omfang det franske. Bogen er traditionelt opbygget efter måltidets kronologi med en rigt udvalg af antipasti og andre forretter: crostini/bruschetta suppleret af et selvstændigt tapas-afsnit. Så følger kapitler med salater, supper, retter med pasta, ris og kartofler, grøntsager og æg. Hovedretterne er grovere opdelt i to kapitler med fisk og skaldyr, kød og fjerkræ, der afsluttes med et noget kort afsnit med "Lidt sødt" med lidt mere specielle og enkle desserter som "Rød grapesalat med granatæbler" og "Melonsalat med blommer og myntemarinade", der tager udgangspunkt i årstidens friske frugter. Derudover et par oversigter med en lille parallelordbog over råvarer fra dansk til de tre middelhavssprog og et opskriftsregister. Blandt de mange forretter og salater finder man både kendte klassikere med varaitioner over tomater, ost og olie og mere specielle, men enkle og sommervenlige ting som "Artiskoksalat med pancetta". Tapasafsnittet byder på et par gode supplementer til de kendte, der også er egnet til en buffet. Fiskeafsnittet byder især på gode muslingerettter, hvorimod hovedretterne ikke er så opsigtsvækkende. Her byder det øvrige righoldige kogebogsudvalg på mange flere sunde og populære retter fra middelhavskøkkenet.