Music / dansk pop/rock

Midnat


Reviews (4)


The libraries' assessment

d. 7. Nov. 2012

By

By

Thomas Tiedje

d. 7. Nov. 2012

<i>"Hvorfor havde du så travlt?/Hvad var så vigtigt for dig at nå?/Du' ikk' på facebook/men hva' dit nummer, baby?"</i> lyder det inciterende på "Aldrig vågne op", et de 24 numre på Joey Moes nye, stort anlagte dobbbeltalbum "Midnat". Joey Moe er med sammen med Rasmus Seebach Danmarks største musikidol blandt tween- og teenage-piger, og de vil ikke blive skuffet. Cd 1 hedder "AM" og består således af en række bløde kærlighedssange som kun en Seebach eller Burhan G kan gøre kunsten efter, mens vi på Cd 2 og "PM" er taget ud i natten, hvor alt kan ske, på en række dansable dance- og hip hop-inspirerede numre. I denne genre bliver det ikke større - og læg hertil en række gæstevokaler fra Nexus-buddies Nik & Jay, Jokeren, Clemens og Johnson.


Gaffa [online]

d. 1. Oct. 2012

By

By

Signe Bønsvig Wehding

d. 1. Oct. 2012

"Eventyrtemaet flopper. Fra den overmodige introduktion af Moe som H. C. Andersen til Tinsoldat Part 1 og 2 er det usammenhængende og uelegant. Moes udspil havde haft godt af at få kappet det ene ben. Han havde stået stærkere med 10-12 af de bedste tracks".


Jyllands-posten

d. 7. Oct. 2012

By

By

Anders Houmøller Thomsen

d. 7. Oct. 2012

"Det er nu Moe skal smede, mens metal-certificeringerne stadig er brandvarme. Når pop-iværksætteren vælger at tonse frem med et dobbeltalbum med 24 numre, er det nok alligevel at snuble over egne ben i ren ivrighed. Selv fans, som synes at Nik & Jay-lærlingen Moe er "for lækker", risikerer at få nok af hans sterilt ensformige og romantisk klæbrige masse af R&B-pophiphop, der gør sig skyldig i en kriminel klichéophobning".


Berlingske tidende

d. 16. Nov. 2012

By

By

Jeppe Krogsgaard Christensen

d. 16. Nov. 2012

"Med sine oppustede, gennembøvede 24 numre, hvor JOEY MOE gerne vil lyde som en heftig, urban hæphopper, men bare leverer en uendelig strøm af fesen pop til landets yderste provinsdiskoteker. Her, på dette alt for lange album, er der skam også kvinder. Jo, jo. Men de er blot endnu et sted, hvor Joey Moe kan spejle sit gigantiske ego".