Tegneserie på 48 sider med fire billedstriber à tre sort/hvide tegninger på hver side. Dette syvende bind i serien om den kendte "hovedperson", katten Garfield. I øvrigt er det sammefigurgalleri som i de foregående bind, nemlig Harald, hunden Futte, den lille mus m.fl. Da det er en avis-tegneserie, kan der ikke gives noget egentligt handlingsreferat, men emnerne, der behandlesi dette album, er bl.a. mad, blå mandage, arbejde, egoisme m.m. Altså intet nyt i forhold til de tidligere bind. Replikkerne, der er integrerede i tegningerne, er sammen med de lydmalende ord,virkemidlerne i dette Garfield-album. Figurgalleriet er meget stereotypt, med en hovedfigur, hvis charme og morsomheder bygger på næsten de samme ingredienser som f.eks. Anders And. Selvfølgelig erder også i dette album mange sjove serier og fine iagttagelser således, at alle Garfield-fans (dem er der - efter udlånet at dømme - mange af) vil sluge det med begærlighed. Albummet henvender sigtil alle aldersgrupper, mendog mest til selvlæsere fra 4. klassetrin. Bør findes i basisbiblioteket på linie med de foregående seks bind.