Mig : 365 dage i et pigeliv

Hun skriver dagbog det år, hun fylder femten. Hver dag! - Om det er trættende at læse? Nej! - Og det kunne det ellers nemt blive, når en teen-ager cirkler om sig selv - sine veninder ogkærester og disses rend ud og ind af dagbogsbladene. Men samtidig gives på en bemærkelsesværdig måde et upoleret og nærgående portræt af et forældrepar, hvor pigen er eneste bindeled, og enbeskrivelse af, hvordan de hver for sig prøver at bygge en ny tilværelse op. - Bedstemødrene, som er det eneste netværk, fremstår ligeledes med en egen og klar personlighed, om end de er megetforskellige. - Man kan læse dele af bogen som et barns kritiske analyse af og umiddelbare reaktion på et hyppigt forekommende familiemønster i samtiden, hvor børn må acceptere forældrenes nyepartnere og tillige nye søskende, store som små, og samtidig er det påfaldende, hvor meget lettere det er for et barnebarn at forstå f.eks mormors udskejelser. Bogen er værd at læse og lytte til.Måske skulle voksne også læse med. Den erskrevet i et glidende sprog, hvor formen signalerer samværsrelationerne på godt og ondt, og hvor der bag en ofte barsk dialog fornemmes en trodsigselvopholdelsesdrift og en ikke overraskende loyalitet. Den kan læses fra 6. kl. og opad og er ikke blot af interesse for dem, der spørger efter dagbøger.

Read the full assessment

6 år efter debuten med Fredes farlige færd har L.E. skrevet en rigtig pigebog i dagbogsform. Den unavngivne hovedperson "Mig" betror sig til sin dagbog hver dag det år, hun fylder 15 år.Optegnelserne drejer sig hovedsageligt om hendes kat Tarzan, der pludselig får killinger, forholdet til skiftende kærester og om familielivet, der ændres radikalt, da morens kæreste flytter ind medsin 10-årige søn. Læseren får et godt og realistisk billede af en ung piges hverdag, hendes udvikling og det, der foregår i hovedet på hende. "Mig" idealisme og den kompromisløse og intoleranteholdning til familien og omgivelserne er fint ramt, men på nogle punkter virker hun lidt naiv og yngre end 1415 år. Dagbogen er skrevet i en autentisk, lidt springende stil og et meget nutidigtsprog. F.eks. bruges 'rimelig' ret tit. "Mig" tilstræber et 'voksent' - ikke altid korrekt ordvalg, der virker pudsigt på os, der ved bedre. Bogen er ikke så (anstrengt) humoristisk som flere af dedrengedagbøger, der erudkommet de seneste år, og da der naturligt nok ikke sker spændende ting hver dag, virker bogen lidt lang. Den vil interessere piger fra 12 år, og Dorte Karrebæk har tegnetet flot og fængende omslag bestående af samme piges ansigt med forskellige udtryk og attituder.

Read the full assessment