Film / fiction for children / animationsfilm

Milo på Mars


Description


Milo på 9 år synes, at det er strengt, at han skal bære skraldeposen ud. Mor er simpelthe bare så for meget! Men da hun bliver bortført af væsener fra planeten Mars, må Milo ud på en ikke ufarlig ekspedition for at redde hende og sande, at mor er den bedste i verden!

Reviews (3)


The libraries' assessment

d. 21. Nov. 2011

By

By

Ulrich Breuning

d. 21. Nov. 2011

Denne 3D-familiefilm fra Walt Disney Pictures har et for genren ofte forekommende målgruppeproblem. Den enkle historie er for så vidt for alle, mens referencer til populærkultur er indforståede hilsner til voksne. Og den imponerende teknik kan skabe så uhyggelige scener, at de mindste står af, hvorfor Medierådet da også har frarådet løjerne for børn under 7 år.

Milo på 9 år synes, at det er strengt, at han skal bære skraldeposen ud. Han synes simpelthen, at mor bare er så for meget! Men da hun bliver bortført af væsener fra planeten Mars, må Milo ud på en ikke ufarlig ekspedition for at redde hende og sande, at mor er den bedste i verden! Hun skal nemlig med tab af eget liv bruges til at programmere robotter på den røde planet. For Mars er et matriarkat, hvor mænd er dømt ude, og hvor børnepasning er overladt til robotter!.

Da Milo møder et andet menneske på Mars, fortæller dette, at det tilhører Ronald Reagans hemmelige astronautprogram, hemmelignauterne, der skal stoppe den interplanetariske kommunisme i hele stjernesystemet. Og Mars er jo den RØDE planet! Denne svada må siges at ryge over små hoveder i en film, hvor robotter og marsmænd synes inspireret af Star wars, 1977-2005, og E.T., 1982. Filmen bruger performance-capture teknik som i Spielbergs "Tintin", 2011, hvor skuespillere animeres. Instruktøren Simon Wells har for eksempel tidligere instrueret tegnefilmen Prinsen af Egypten, 1998.

Absolut undværlig, men kan ses for den forrygende animationsteknik.


Politiken

d. 30. June 2011

By

By

Søren Vinterberg

d. 30. June 2011


Berlingske tidende

d. 30. June 2011

By

By

Iben Albinus Sabroe

d. 30. June 2011