Fantasifulde, illustrerede rim. Vi møder en blæksprutte der gerne vil være målmand, en kat der tager ud i rummet om natten, og en sjov faster, der hedder Fut. Her er inspiration fra legens fantasiunivers, hverdagen og familien. Fra 4 år.
30 rim, der handler om alt fra hverdagssituationer, som fx "Familiefest", hvor barnet hører sin onkel fortælle røverhistorier, til ren fantasi, der nærmer sig nonsensvers, som i "Voksesaft", hvor et barn vokser af et drikke voksesaft. Vi kommer rundt i universet, ind i hjemmet, med til fest, ind i fantasien og ud i haven, hvor feerne bor.
Rimene er enderim af svingende kvalitet; nogle af dem er gode, ligger godt i munden og emnet rammer lige ind i børns univers, andre er knap så mundrette og rammer ikke helt rent. Illustrationerne er ikke af høj kvalitet, og nogle steder fremstår den digitale bearbejdning lidt for tydeligt, fx med pixelering. Til gengæld er illustrationerne ret sjove.
Der findes mange rimbøger til børn. Klappelade syltefisk, er en meget vellykket én af slagsen, der også handler om alt mellem himmel og jord.