Der er fuld gang i den hjemme hos Sille og Sally. Deres farfar er nemlig ninja, og resten af familien kan også nogle tricks. Letlæst fantasy-eventyr for de 8-12-årige.
Sille og Sally vågner midt om natten ved et kæmpe brag. Deres farfar er landet og faldet ned gennem taget, med faldskærm. Mens deres mor går tilbage i seng, og deres far lover at rydde op, giver farfar sig til at fortælle drabelige historier fra sit liv som vaskeægte ninja. De bliver dog afbrudt midt i familiehyggen, da Den Store Chef ankommer. Han er en af de mest magtfulde superdæmoner i verden, og han er ude efter deres farfar. Hele familien må hjælpes ad, for at slippe af med den farlige dæmon.
En morsom og spændende historie om en anderledes familie, der ikke er sådan at slå ud. Der er fuld fart på, med dæmoner og ninja-tricks, og den skal nok underholde både piger og drenge, der ellers tænker læsning kan være lidt kedeligt. Sproget er levende og medrivende. Der er ikke lixtal i bogen, og den er ikke meget let, men tynd nok til at friste de fleste. Forsiden er meget ninja-agtig, med en flot dæmon og asiatisk inspireret skrift. Bogen er illustreret med enkelte sort/hvid stregtegninger.
Andre lette bøger om ninjaer kan fx være Ninja i fareNinja og NinjaAndre lette bøger om ninjaer kan fx være i fare og .